29,- i fragt - Gratis fragt ved køb over 399 kr    Levering indenfor 1-3 hverdage    30 dags fuld returret

Fri-leg

Fri-leg er grundstenen i vores DNA. Plus-Plus er skabt ud fra en overbevisning om, at leg uden rammer bedst stimulerer fantasíen og kreativiteten. Fri-leg produkter har ikke nogen byggevejledninger, og dét stiller krav til fantasien.

Fri-Leg – Leg og læring i det uendelige

Da vi startede Plus-Plus tilbage i 80’erne var det med ønsket om at skabe et legetøj, som gav børn helt frie rammer for leg. Udgangspunktet var et konstruktionslegetøj, hvor der ikke er nogen regler og ingen grænser for, hvordan og hvad man kan bygge. Vores Fri-Leg produkter har derfor ingen byggevejledninger, så her er der virkelig tale om at lade fantasien få frit løb. Takket være sin unikke form kan Plus-Plus sættes sammen på alle leder og kanter i det uendelige og i et utal af farver og farvekombinationer. Man kan bygge stort, småt, fladt, rundt, i højden – alt er muligt. Og alle kan være med, store som de helt små! Til de yngste byggere anbefaler vi vores BIG serie, som er udviklet og godkendt til børn fra 0+.

Hvorfor er Fri-Leg godt for dit barn?

Fri-Leg stiller krav til fantasien, og det er sundt for dit barn selv at skulle finde på, hvad det skal lave. Det lærer barnet at løse problemer samtidig med, at det kan lære noget om sig selv, og hvilke ting det kan lide.

Plus-Plus Fri-Leg produkter er en fantastisk måde at sætte de kreative evner i spil på.  Det er ikke alene sjovt for barnet at lave sine egne kreationer, det træner også barnets logiske tankegang, når det skal forholde sig til, hvordan Plus-Plus skal sættes sammen, hvad der vil være det næste logiske skridt i byggeprocessen, farvesammensætning osv. Det er problembaseret læring på en sjov og legende måde helt uden brug af skærme, som kræver fordybelse, og som kan holde børn underholdt i timevis. Er dit barn mere til at bygge efter en byggevejledning, anbefaler vi vores Learn to Build serie, Puzzle by Number eller andre temasæt.

Anbefalet alder

Fri-Leg er for alle aldre, og det er Plus-Plus også. Om man er ung eller gammel, kan man skabe noget, og man bliver aldrig for gammel til nyde sit eget mesterværk. Plus-Plus anbefaler vi fra 5 år, da det kræver lidt fingerfærdighed at sætte sammen. BIG er på grund af sin ekstra store størrelse sikkert for børn 0+, og særlig velegnet til børn, hvis finmotorik og kognitive evner endnu ikke er helt udviklet.